Selvforsyning af fødevarer i fem nordiske øsamfund

Hvordan kan en øget selvforsyning af fødevarer bidrage til at skabe mere bæredygtige og resiliente fødevaresystemer? Det spørgsmål har Nordregio, Norsk institutt for bioøkonomi (NIBIO) og Búnaðarstovan på Færøerne undersøgt i projektet “Selvforsyning af fødevarer i nordiske øsamfund” i de fem nordiske øsamfund Bornholm, Færøerne, Grønland, Island og Åland.

På webinaret vil vi præsentere resultaterne fra projektet som har fokuseret på at udregne selvforsyningsgraden og dækningsgraden for de fem samfund, at beskrive udfordringer og muligheder ved en øget selvforsyningsgrad, fremtage gode eksempler fra hvert øsamfund, og belyse hvilke potentielle konsekvenser for bæredygtigheden af de lokale fødevaresystemer som øget selvforsyning kan have. Siden projektets afslutning har dette spørgsmål fået fornyet relevans og fokus i den offentlige debat som en konsekvens af krigen i Ukraine.

Projektet er initieret af småsamfundsgruppen under den nordiske arbejdsgruppe for cirkulær økonomi og udført med finansiering fra Nordisk Ministerråd.

Webinaret finder sted torsdag 5. maj fra 10:30-11:30 CET i Zoom og afholdes på skandinavisk.

PROGRAM

10.30    Velkommen

10.35    Præsentation af projektets resultater v/

  • Louise Ormstrup Vestergård, Research Fellow, Nordregio
  • Lars Johan Rustad, Afdelingsleder, Landbruksøkonomisk analyse, NIBIO
  • Tróndur Gilli Leivsson, Direktør, Landbrugsstyrelsen på Færøerne

11.00    Paneldiskussion med udgangspunkt i projektets resultater inkl. tid til spørgsmål             fra deltagerne.

Paneldeltagere: 

  • Anna Guðrún Edvardsdóttir, forsker, Hólar Universitet i Island
  • Sue Holmström, Direktør, Ålands Producentförbund
  • Katrine Høst, landskabsforvalter, Bornholms Regionskommune

11.30    Tak for nu

Læs publikationen: https://pub.norden.org/temanord2022-528/#

Se webinaret (optagelse): https://www.youtube.com/watch?v=Gm_qB4vPbtA

 

Print:

Share: